Tekst her

Hvis du overvejer at erstatte, eller supplere, dit nuværende varmesystem med en varmepumpe, har du mulighed for at få et energitilskud.

Energitilskuddet er en økonomisk godtgørelse, der udgør en andel af dine udgifter til indkøb og montering af din nye varmepumpe. Hvor meget du kan få, afhænger af forskellige faktorer.

Læs med her og find ud af hvordan du søger, samt hvad der kan have betydning for størrelsen af dit energitilskud.

Søg inden du køber

Det virker måske lidt omvendt, men faktisk skal du søge om energitilskuddet, før du køber og monterer din nye varmepumpe. Så snart du ved, hvilken model du gerne vil investere i, skal du søge om tilskuddet.

Energitilskuddet skal du søge online, og det er en ganske let og overskuelig proces. Når du så får dit tilskud godkendt, kan du gå videre til at købe din nye varmepumpe.

Tilskuddet bliver dog først udbetalt, når du indsender dokumentation på køb af varmepumpe samt monteringen. Har du haft en installatør til at montere den, skal du også sende dokumentation på arbejdet, der er blevet udført.

Når du har fået energitilskuddet godkendt på forhånd, får du hurtigt beløbet udbetalt, når dokumentationen er blevet gennemset og godkendt.

Krav til energitilskud

Det eneste krav, der er for at søge energitilskud til din nye varmepumpe, er, at du skal købe varmepumpen i Danmark. Men derudover er der altså forskellige faktorer der bestemmer, hvor stort et tilskud du kan få.

En af disse er, hvilket varmesystem du har i din bolig i forvejen. Jo større energibesparelse en varmepumpe kan betyde, jo større tilskud kan du også få. Det er et tilskud der skal opmuntre en mere miljørigtig energiforsyning, og derfor får du også større gevinst, jo større gevinst der er på energiregnskabet.

Det er altså ikke varmepumpen som sådan du får tilskud til, men til energiforbedringer i din husholdning. Der er forskel på hvor stor energiforbedringen er, alt efter hvilken type varmepumpe du vælger. Der er som oftest det største energitilskud, og besparelse, ved en jordvarmepumpe.

Elreduktion

Anvender du varmepumpe som primær varmekilde i dit hjem, betyder det, at din primære varmekilde fungerer på el, og du kan derfor søge om elreduktion.

Med elreduktion får du tilbagebetalt en andel af prisen på el. Du kan få elreduktion til både helårsboligen og sommerhuset. Men det er et krav, at din bolig skal være anført som elopvarmet i Bygnings- og boligregistret.

For at få elreduktion på dit varmeforbrug, skal du altså sørge for at have dit hus anført som elopvarmet hos kommunen, og dernæst indsende dokumentation til dit elselskab.

Dermed kan du spare endnu mere på at anvende varmepumpe som varmekilde. Du kan faktisk også få elreduktion med tilbagevirkende kraft, hvis du ikke fik søgt, da du fik den installeret.

Vil du spare yderligere på din varmepumpe, så skal du kigge ind i varmeflytning.

Author

Write A Comment

Få 3 gratis varmepumpe tilbud her