Varmeflytning handler kort sagt om, at man flytter varmen fra et sted i huset til et andet sted. På den måde sørger man for at udnytte varmeenergien i huset på den mest effektive måde muligt, så man i sidste ende kan spare på varmen. Hvis man ønsker at lave varmeflytning i sit hjem, kræver det, at man får installeret et anlæg og en del rør, som kan føre varmen rundt fra rum til rum. Rørene bruges til at transportere luften rundt, så den kan blive ført ind eller ud af et givent rum. Anlægget fungerer således, at du flytter den varme luft rundt ved at suge luften ud af et rum ved hjælp af en ventilator, som dernæst bliver pustet ind i et andet rum ved hjælp af rørene, som er lagt. Det kan for eksempel være, hvis du har en brændeovn i et rum og gerne vil udnytte den varme, så den ikke kun forbliver i det rum, hvor brændeovnen står, men også bliver fordelt til andre rum. På den måde udnytter man nemlig varmen bedst muligt og kan uden problemer få flere rum opvarmet med den varme, som allerede befinder sig i huset. Man kan dog også gøre det på en anden måde, hvor man spreder den kølige luft fra et rum ud i de varme rum, så varmen naturligt presses igennem huset og ned til de kølige områder i hjemmet.

Fordele og ulemper ved varmeflytning

Når det kommer til varmeflytning, kan der både være fordele og ulemper ved metoden. En af de helt klare fordele ved varmeflytning er, at man kan spare nogle penge og få en billig varmeregning. Når man flytter varmen fra rum til rum, så udnytter man den varme, som allerede kan findes i hjemmet og behøves derfor ikke bruge penge på at producere ekstra varme i hvert rum. Der er som regel rigelig med varme at hente i stuen for eksempel, hvis man har en brændeovn eller en varmepumpe, og den varme kan sagtens føres videre til andre rum, så der stadig er nok varme i hele hjemmet. Ud over det, så er anlægget også relativt billigt i pris, og man behøves derfor ikke bruge hele formuen på at få det installeret. Man kan derfor hurtigt tjene de penge ind og mere til, man har brugt på anlægget, når man derefter sparer penge på sine varmeudgifter. Det er også let at installere anlægget, og man kan sagtens gøre størstedelen selv uden at skulle hente hjælp fra professionelle.

Der er dog også nogle ulemper, som kan opstå, når man bruger varmeflytning. Når man flytter den varme luft rundt, flytter man også partikler, dårligt luft, røg og fugt rundt gennem rørene. Dette kan dog forhindres, hvis man får sat et filter på rørene, så det kun er den gode varme luft, som bliver flyttet med. Desuden kan der også gå nogle ting galt, hvis du selv installerer anlægget og rørene forkert. Det kan for eksempel resultere i støj eller en negativ effekt på brændeovnens udsugning. Er man derfor i tvivl om, hvorvidt man selv kan udføre installationen korrekt, så er det måske en bedre idé at hente hjælpe fra en professionel.

Hvilke huse fungerer bedst til varmeflytning?

Nogle huse fungerer bedre til varmeflytning end andre, og det er derfor vigtigt at vide om, man bor i et velegnet hus, hvis man overvejer at få installeret et anlæg og rør til varmeflytning. Man skal bruge en hel del rør, når den varme luft skal føres rundt i huset, og de er som minimum 12,5 cm i diameter. Derfor er det klart også lettest at installerer dem i et hjem, hvor der er noget uudnyttet loftrum, hvor de kan installeres. Har man et hus med gitterspær, kan det være hensigtsmæssigt med et varmeflytningsanlæg, da man i forvejen ikke kan udnytte rummet til meget andet. Det kan dog også godt lade sig gøre at få et varmeflytningsanlæg selv, hvis huset ikke har et uudnyttet loftrum. Det kan dog resultere i, at man må leve med synlige rør eller finde en løsning til, hvordan man kan skjule dem.

Author

Write A Comment

Få gratis varmepumpe tilbud