En varmepumpe er både miljørigtig og økonomisk, og derfor kan det godt betale sig at overveje en varmepumpe på steder, hvor du måske ellers ikke ville investere i en fast varmekilde. Der kan være mange fordele ved at anvende en varmepumpe i din garage eller i dit kolonihavehus. Her kommer et par grunde til, du skal overveje om det kan være den rigtige løsning for dig.

Let at montere og vedligeholde

En af de store fordele ved en varmepumpe er, at den er let at montere og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Der er selvfølgelig forskellige typer af varmepumper, som kræver lidt forskelligt i forhold til montering. Når det kommer til garage eller kolonihavehus, kan det anbefales at vælge en luft til luft varmepumpe. Denne er den mindste investering, og den letteste at montere, mens den samtidig sagtens kan dække behovet for varme i et mindre fritidshus eller garagen. Mange luft til luft varmepumper har en funktion, som gør den kan holde temperaturen stabilt på 8-10 grader. Det er meget nyttigt på steder, som ellers kan blive udsat for frost og fugt om vinteren.

Forbedrer indeklimaet på en økonomisk måde

Som nævnt, bør du vælge en varmepumpe med en 8-10 graders funktion. Det gør, at du slipper for at bekymre dig om fugt og skimmel i din garage eller kolonihavehus. Da en varmepumpe er utroligt billig i drift, vil det ikke koste dig meget på varmeregnskabet. Faktisk er det besparende i længden, da det er dyrt at varme et helt nedkølet sted op, i forhold til, hvis det har holdt en stabil temperatur. Når det i forvejen er de 8-10 grader, tager det meget kortere tid og energi at varme op til en behagelig temperatur. Du kan med mange varmepumper i dag styre dem fra din smartphone. Hvilket betyder, at du hele tiden kan holde øje med forbrug, samt indstille den til at have din garage eller kolonihavehuset klar til du ankommer. Dertil kommer, at mange luft til luft varmepumper har luftfiltre, der aktivt renser luften samtidig med at den cirkulerer den. Det betyder at det er slut med at have indelukket og ubehagelig luft på steder du ikke kommer så ofte.

Et økonomisk klimaanlæg

På steder hvor man ikke har en fast varmekilde, kan det ofte friste at bruge mindre økonomiske løsninger, fordi man tænker, at det bare er en midlertidig løsning. Det kan være ting som en el radiator eller en varmeblæser, som ikke alene er utroligt dyre i drift, men som også er meget lidt effektive. Investerer du i en varmepumpe, tjener den sig hurtigt ind igen, ved sin meget økonomiske drift. Varmepumper kan levere helt op til 5 gange så megen varme, som de forbruger el. Og med forskellige funktioner, sørger de altid for at anvende energien så effektivt som muligt. Det er godt for både dit regnskab, og for miljøet. Derudover er der den fordel, at de fleste varmepumper i dag, også kan anvendes til nedkøling. Du har derfor mulighed for altid at have en behagelig temperatur, uden at skulle ty til dyrere alternativer.

Med en varmepumpe i din garage eller kolonihavehus, slipper du for at skulle bekymre dig mere om fugtskader eller skimmel. En luft til luft varmepumpe er hurtig og let at installere, og den kan sørge for altid at holde din garage eller kolonihavehus ved en passende temperatur. Med muligheden for at holde temperaturen ved 8-10 grader når stedet står ubrugt hen, sørger du for, vinteren ikke betyder fugt- og skimmelskader indvendigt. Du sparer på varmeregnskabet, og sikrer dig tilmed, at indeklimaet forbedres. Ved at anvende en luft til luft varmepumpe med indbygget luftfilter er det også slut med indelukket og ubehageligt luft. Det betyder også, at opbevarede sager ikke går til, eller kommer til at lugte dårligt med tiden. En varmepumpe i garagen eller kolonihavehuset er altså en god investering, både for din komfort, din økonomi og for vedligeholdelsen af stedet generelt.

Author

Write A Comment

Få gratis varmepumpe tilbud