Varmepumpe 2019 | Se de Bedste Modeller | Gode Priser [GUIDE]

En varmepumpe er i løbet af de senere år blevet ganske populær, hvilket afhænger af flere forskellige ting. Først og fremmest er en varmepumpe et godt, energivenligt alternativ til mange af de varmekilder, der i dag er at finde ved langt de fleste boliger. Grundet varmepumpernes energivenlighed er disse steget meget i popularitet, da der er kommet meget fokus på, at man skal være energivenlig og skåne miljøet.

Det økonomiske aspekt

Dernæst er der naturligvis også et økonomisk aspekt, man ikke kommer udenom i forbindelse med beskrivelser af en varmepumpe. Varmepumpen viser sig nemlig at give betydelige besparelser på varme- og elregning over årene, hvormed man altså burde se varmepumpen som en investering. Det er nemlig muligt at tjene det, man har investeret i varmepumpen, hjem igen i løbet af årene grundet det lave ressourceforbrug hos varmepumpen. Det er især gældende, hvis man har oliefyr, pillefyr eller lignende andre varmekilder, der oftest er en mere ressourcekrævende og knapt så effektive som varmepumpen.

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er en type af varmeanlæg, som udnytter varmeenergi i luft eller jord til at opvarme boligen. Varmepumper bliver drevet af el, hvorfor man kunne fristes til at tro, at de benytter meget strøm og er dyre i drift sammenlignet med almindelig elvarme. Her skal man dog tage højde for, at en varmepumpe blot benytter omtrent fire gange så lidt af den elektricitet, en el-radiator vil benytte til at opvarme et tilsvarende hus. Så selvom man har el-varme, er der altså penge at spare ved at erhverve sig en varmepumpe.

Varmepumpens størrelse

I forhold til størrelse vil det principielt være muligt at have varmepumper i alle typer af boliger, da den i sin størrelse minder meget om et køleskab. Der er tilmed mulighed for, at man kan få installeret varmepumpen i et bryggers, en kælder eller lignende, hvormed varmepumpens placering er meget fleksibel. Det giver også den fordel, at man selv er meget bestemmende for, hvor varmepumpen skal være, således den passer netop ind i boligen og den dagligdag, der er i den givne bolig.

Indendørs og udendørs del

At varmepumperne skal fungere forudsættes af, at man både har den føromtalte indedel og en del udenfor, og placeringen af sidstnævnte er også mulig at tilpasse i forhold til ønsker og behov. Det er dog vigtigt, at delene placeres optimalt i forhold til deres funktion, således deres funktioner ikke svækkes af, at man gerne vil have dem til at være placeret et specielt sted. Det er naturligvis en balancegang, da varmepumpen ej heller skal stå i vejen for noget i den daglige gang.

Placering i forhold til effektivitet

Varmepumpens effektivitet kan nemlig optimeres, såfremt man får placeret varmepumpen et fornuftigt sted i forhold til fordeling af varmen. Hvis varmen ikke kan fordeles på optimal vis, skal varmepumpen benytte ekstra ressourcer på at fordele varmen rundt boligen. Dermed er der altså risici for, at man hæmmer varmepumpens effektivitet ved at placere den et fejlagtigt sted, hvilket så vil gøre besparelserne lidt mindre. Derfor kan det altid være en fordel, at man rådfører sig hos eksperter og professionelle for at få lavet sådanne afklaringer. Det følger også af, at den optimale placering meget afhænger af husets rumindretning, antal etager og lignende. Derudover spiller det også en rolle, hvordan rør til radiatorer, kilder til brugsvand osv. er organiseret, hvilket alt sammen er noget, man skal tage i betragtning, inden man vælger et sted til varmepumpen.

Vedligehold og daglig pasning

En varmepumpe har også den fordel, at den ikke er specielt krævende i henhold til vedligehold og daglig pasning. Hvis man har et pillefyr, oliefyr elle lignende, er det oftest krævet, at man hver dag holder øje med det, føder det med piller, træstumper eller lignende. Sådanne typer af opvarmningskilder kræver også jævnlig rengøring, hvilket kan være en meget beskidt opgave, mens det samtidigt også kan være en særdeles tidskrævende opgave. Det er også noget af det, man undgår, hvis man vælger at investere i en varmepumpe, da denne på samme måde ikke kræver daglig pasning samt jævnlige, tidskrævende rengøringer.

Ikke så krævende

Man skal altså holde for øje, at en varmepumpe ikke er specielt krævende at passe som andre varmekilder. Her handler det i stedet meget om at få lavet de korrekte indstillinger, således varmepumpen kører optimalt og giver de bedste temperaturmæssige forhold i boligen og opvarmer brugsvandet tilstrækkeligt. Der er dog nogle krav til vedligehold, som man skal være opmærksom på, men in mente skal man også holde, at disse krav er en del mindre og kræver ikke så meget tid eller energi, som tilsvarende opgaver ville gøre ved nogle af de andre opvarmningskilder.

Krav til vedligehold og rengøring

Det er vigtigt, at man holder sin varmepumpe ren, således den fungerer optimalt, mens det også er vigtigt at rengøre filtre, hvis varmepumpen spreder luft ud i boligen. Her er der tale om to filtre med meget tætte masker, hvilke er med til at frafiltrere støvpartikler, inden luften opvarmes og sendes ud i boligen. Det gør, at støvpartiklerne ikke giver gener for beboerne i boligen, således et sundt indeklima bibeholdes. Disse filtre er vigtige at holde helt rene, da luften ellers ikke vil være i stand til at trænge optimalt gennem maskerne, hvis der sidder for mange støvpartikler.

Hvor ofte skal dette gøres?

I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at gøre dette en gang hver tredje måned, mens det i andre tilfælde er nødvendigt at gøre det en gang hver anden uge. Det afhænger meget af luften og de systemer, man får installeret. Det er dog vigtigt, at man jævnligt holder øje med filtrene for at tjekke, om der er behov for en rengøring.

Hvordan er fremgangsmåden?

Det kan dog være udfordrende at vide, hvorledes man skal gøre dette. Det første, man skal gøre, er at rengøre filtrene.

Fremgangsmåde til rengøring af filtre

Man skal åbne forsiden af varmepumpen og tage filtrene ud. Her skal man være varsom, således man ikke spreder støvpartiklerne ud i boligen. En mulighed herefter er at støvsuge filtrene for støvpartiklerne, hvilket giver den fordel, at støvpartiklerne ikke kommer til at hvirvle op under rengøring. Derefter kan man med en blød børste vælge at vaske filteret i sæbevand, således det bliver helt rent. Jo renere filtrene er, jo mindre sandsynlighed er der for, at der ikke kommer støv længere ind i varmepumpen og beskadiger dens dele.

Grundig rengøring

Det er også muligt at støvsuge nogle lameller længere inde i varmepumpen. Det er disse lameller, der overfører varmen til luft i boligen, og for at denne proces kan foregå optimalt, er det en fordel, at lamellerne er helt rene. Disse skal dog behandles ret nænsomt, hvilket kan gøres med blød børste på støvsugeren og meget rolige bevægelser.

Årligt eftersyn

Det anbefales også, at man uanset type af varmepumpe får lavet et årligt eftersyn på varmepumpen, og dette vil være et krav, hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg kølemiddel. Et årligt eftersyn på varmepumpen vil gøre, at man sikrer sig, at varmepumpen er intakt og kører, som den skal. Derudover kan man også få lavet et rutinetjek i forhold til, om den kører så effektivt, som man regner med, at den gør. Det er før sket, at en varmepumpe er forkert monteret, eller at varmepumpen er utæt og kører i flere år, uden det er blevet opdaget af brugeren. Det vil lede til en højere elregningen end den, der ellers er potentiale til, hvilket man dog kan komme i forkøbet gennem årlige eftersyn. Herudover kontrolleres og rengøres udedelen og indedelen grundigt til disse tjek, hvilket altid er en fordel.

Hvordan får man det optimale ud af varmepumpen?

Når man har styr på rengøring og eftersyn, kan det også være en fordel at have et øje for, hvorledes man kan få det optimale ud af varmepumpen.

Ekstra gode råd til at opnå det bedste med en varmepumpe

Det er vigtigt, at man indstiller sin varmepumpe i forhold til den temperatur, man føler mest behagelig, da det kan være fejlagtigt udelukkende at arbejde efter varmepumpens temperatur på displayet. For en luft-luft varmepumpe vil det nemlig være gældende, at varmepumpen måler temperaturen under loftet, hvilket vil give en højere temperatur end den, man føler ved gulvet.

Pas på med en for lav nattetemperatur

Derudover anbefales det heller ikke, at man sænker varmepumpens temperatur mere end et par grader om natten. Den strøm, man sparer ved at skrue ned på et lavt temperaturniveau om natten, vil sjældent opveje den strøm, det kræver af varmepumpen for at få boligen på en behagelig temperatur igen.

Opfølgende efterfyldninger af kølemiddel skal gøres med omtanke

Man skal også fylde efter med kølemiddel med omtanke, da det ikke er altid, at det er nødvendigt. Hvis varmepumpen er korrekt monteret og er uden utætheder, vil den ikke miste store mængder af kølemiddel. Hvis der er behov for, at man ofte fylder efter, skal man være opmærksom på, at det kan skyldes fejl i monteringen eller utætheder, hvilket bør løses af professionelle. En god løsning er sjældent at efterfylde varmepumpen med endnu mere kølemiddel.

Krav til huset

Inden man begynder at sætte sig ind i de forskellige modeller og deres forskellige fordele, kan det være en god idé at undersøge, om huset egner sig godt til at have en varmepumpe. Derfor kan man passende starte med at tjekke efter planer om fjernvarme i lokalplanen.

Tjek lokalplanen og husets isoleringsevne

Hvis der er fjernvarme eller planer om det i området, kan det ikke altid være en fordel at købe en varmepumpe, da man i de fleste tilfælde vil have tilslutningspligt til fjernvarme, hvormed varmepumpen ikke er en optimal løsning. Derudover er det også vigtigt, at huset er velisoleret, da det er en vigtig forudsætning for, at varmepumpen er en billigere energiløsning end så mange andre. Varme med el kan nemlig blive meget dyrt, såfremt huset ikke er velisoleret.

Gulvvarme og radiatorer

Hvis man har gulvvarme i huset, er det en ekstra fordel, da gulvvarme kræver en lavere fremløbstemperatur end radiatorer, og varmepumper fungerer mest optimalt, når der arbejdes under lave fremløbstemperaturer. Har man radiatorer, er det en fordel, at de er store og effektive og er i stand til at opvarme huset med en lav fremløbstemperatur, da det er mest optimalt for varmepumpens forbrug. Det er også sådanne ting, man kan være opmærksom på for at optimere varmepumpens effektivitet og derved gøre den billigere i drift.

Forskellige typer af varmepumper

Der findes flere forskellige typer af varmepumper. I forbindelse med rengøring og vedligeholdelse blev den første type introduceret, og denne type kaldes luft til luft varmepumpe. Denne hører inden for kategorien, luft varmepumper, som udnytter varmeenergien i luften for enten at opvarme vand til boligen eller simpelthen opvarme luften i boligen. Derudover findes også jordvarmepumper, som i princippet minder en smule om den førnævnte type af varmepumpe.

Hvad består forskellene i?

Forskellen består her i, at man får nedgravet et anlæg omkring boligen, der skal anvende varmeenergien i jorden for så at give denne varme videre til boligen. På den måde har man altså den primære kilde til varmen lige for hånden, hvor varmepumpen altså bliver et middel, der udnytter denne kilde til varme og sørger for, at man får varme i boligen.

Luft varmepumper

Luft varmepumper er meget smarte, da de benytter varmeenergi fra luften og omdanner det til varmeenergi til boligen. Her er der to forskellige typer af varmepumpeanlæg. Den ene er luft til luft varmepumpe, der tager varmen fra luften udenfor og får den konverteret gennem forskellige processer til varme i luften inde i boligen. Det samme er gældende for luft til vand varmepumpen, der blot går skridtet videre og opvarmer vand, således det kan benyttes i radiatorer, til brugsvand, gulvvarme osv.

Luft til luft

Denne type af varmepumpe minder i sit udseende meget om et ganske almindeligt airconditionanlæg. Her er der en del uden for huset, der opfanger luften udefra og konverterer den til varm luft, der fra indedelen sendes ud i boligen. Denne type af varmepumpe benyttes oftest som et supplement til en anden primær varmekilde. Det kan eksempelvis være, at man har en fin varmekilde, der dog skal benytte for meget energi og for mange ressourcer på at opvarme hele boligen. Derfor kan man installere en varmepumpe, som kan varetage opvarmningen i nogle rum, hvormed opvarmningen kan blive en smule billigere.

God til sommerhuse

Det er også en type af varmepumpe, som oftest benyttes i et sommerhus. Dette er grundet det faktum, at de er forholdsvis billige, mens de også er gode på steder, hvor der ikke er trukket varmerør, eller hvor der er radiatorer, der helst skal benyttes til centralvarmeanlæg. Denne kan også hurtigere opvarme sommerhuset, hvis man kommer derud en dag, og det er en fordel, da man hurtigt får varme, hvilket ikke altid er gældende i sommerhuse med varmekilder af tvivlsom effektivitet.

Omvendt køleskab

Man kan sammenligne en luft til luft varmepumpes funktion lidt lige som et køleskab, hvor der blot omsættes varme frem for kulde. Hvis man ser på et køleskab, trækkes der varme ud af madvarerne, der er placeret i køleskabet, og denne varme kommer så ud på bagsiden af køleskabet. Dette er meget sammenligneligt i henhold til en luft til luft varmepumpe, der trækker varmen ud af luften uden for huset og benytter den til at opvarme luften inde i huset.

Opdelt i to

Varmepumpen er opdelt i to dele:

  1. Indedelen
  2. Udedelen

Udedelen er den, der trækker varmen ud af luften uden for, mens indedelen så er den del, der opvarmer luften inden for. Indedelen er ofte monteret på en væg, således den er let at tilgå, uden den kommer for meget i vejen. Placeringen af disse forskellige dele skal man blandt andet vælge i henhold til effektivitet og lydniveauet. Ved nogle modeller kan udedelen godt larme en smule, hvorfor det er vigtigt, at man får placeret delen tilstrækkeligt langt væk fra naboer og opholdsterrasse, således man derigennem undgår at genere.

Indedelens placering

Indedelen larmer sjældent særligt meget, hvorfor man i samme grad ikke skal tage højde for det i valg af placeringen. Herfor kan man i højere grad vælge placeringen i forhold til, hvor effektiv varmepumpen vil være de forskellige steder i boligen. Det er meget vigtigt, at man placerer varmepumpen forholdsvis centralt i boligen, således varmen kan komme ud til flere hjørner i boligen. Derudover kan det også være en fordel at placere indedelen taktisk i forhold til, hvilken vej dørene åbner.

Placering i forhold til døre

Det handler nemlig om at sørge for, at varmen kan trænge ind i så mange rum som muligt, og det er lettest, hvis varmepumpen placeres modsat døråbningen. Det er nemlig vigtigt for varmepumpens effektivitet, at varmen kan cirkulere frit rundt. Man kan på den valgte væg så vælge at placere varmepumpen taktisk i forhold til udseendet, således den kommer til at passe godt ind i boligens indretning. Dog skal man holde in mente, at det er godt at placere den så centralt og højt som muligt. Placeringen af både indedelen og udedelen er også noget af det, der kan være en fordel at rådføre sig hos professionelle med i dag.

Selve varmepumpens opdeling

Selve varmpumpens og dens system opdeles i 4 forskellige dele, som er placeret på tværs af udedelen og indedelen. Det er vigtigt at kende til denne opdeling, hvis man gerne vil forstå, hvorledes varmepumpen fungerer.

Sådan ser opdelingen ud

Varmepumpen består overordnet set af 4 hoveddele:

  1. Fordamper til varmeoptagelse
  2. Kondensater til varmeafgivelse
  3. Kompresser til temperaturhævning
  4. Ekspansionsventil til trykstyring

For at der kan komme varme i boligen, er det nødvendigt at optage varmeenergi fra luften uden for. Dette gøres med fordamperen, hvorigennem der løber noget kølemiddel, som har et kogepunkt på omtrent 20 grader. Det vil sige, at kølemidlet begynder at fordampe, og dampen herfra presses gennem en kompressor, som er med til at hæve trykket og temperaturen. Når dampen har været gennem kompressoren, fortsætter den i kondensatoren, og denne del er en del af indedelen. Temperaturen i dampen vil her være høj, og denne varme i dampen bliver omsat til luften i huset, hvilket kan lade sig gøre grundet luftcirkulationen i huset.

Velisoleret rørsystem

Herefter er dampen nedkølet, og den vil løbe tilbage til udedelen og blive varmet op på ny efter behov. Ekspansionsventilen sidder i udedelen og køler dampen endnu mere ned, således det igen bliver omdannet til kølemidlet, hvormed processen kan starte på ny. Det skal siges, at de rør, denne køledamp bliver fragtet i, er særdeles velisoleret, således dampen ikke taber varme, når det skal fragtes. Det er blandt andet med til at sikre en høj effektivitet.

Luft til vand

En anden variant af varmepumper er luft til vand varmepumpen, der i sig selv minder en hel del om luft til luft varmepumpen. Her udnyttes varmen fra luften blot til opvarmning af vand, som kan føres ud i gulvvarme, til radiationer, brugsvand mv. Det er muligt for en luft til vand varmepumpe at levere varme til boligen hele året, hvilket også er gældende, når der er frostgrader. Denne type af varmepumpe består netop som den førnævnte af en udedel og en indedel.

De fire hovedkomponenter her

De fire hovedkomponenter nævnt i afsnittet om luft til luft varmepumper er også tilstedeværende ved luft til vand varmepumper. De har de samme funktioner og lignende, men der er nogle enkelte forskelle, som eksempelvis er gældende for, at varmeoverførslen går fra luft til vand og ikke luft til luft.

Forskelle på luft til luft varmepumpe og luft til vand varmepumpe

Princippet med varmeoverførslen fra udedelen til indedelen gennem et kølemiddel er det samme som ved den ovenstående variant. Forskellen er dog bare, at kølemidlet opvarmer vand i stedet for at opvarme luft, hvilket navneforskellen på de to modeller også illustrerer. Det siges også, at en luft til vand varmepumpe leverer omtrent 3 kWh varmeenergi, hver gang den forbruger 1 kWh.

Hvordan sørger man for varme ved maksimale belastninger?

Herudover vælger man også oftest at montere en elpatron i varmtvandsbeholderen, således man altid er sikker på at have varmt vand, selvom det er koldt, og at der bliver benyttet meget varmt vand i en periode. Dermed får varmepumpen altså lidt ekstra kapacitet i perioder, hvor der bliver benyttet meget brugsvand, hvilket kan være en fordel i større boliger, hvor man vil benytte meget varmt brugsvand.

Jordvarmepumper

En tredje variant er jord til vand varmepumpen. I stedet for at udnytte varmen i luften uden for, udnytter denne varmepumpe den varme, der vil befinde sig i den øverste overflade af jorden. For at have en jord til vand varmepumpe er det vigtigt at være opmærksom på, at man skal have lavet nedgravninger i haven eller lignende, for at det kan lade sig gøre at udnytte varmeenergien i jorden. Dermed ikke sagt, at man skal have en stor have, hvor der er store dele, der skal graves op, men det er vigtigt, at der er en del plads, så man kan få det optimale ud af jordvarmen.

Jordvarmeanlæg

Når man skal have jord til vand varmepumper, bliver der først gravet en væskefyldt slange ned cirka en meter nede jorden. Dermed bliver varmen fra jorden ledt direkte hen til varmepumpen, der så kan omsætte den varme til opvarmning af vandet i boligen, så der kan komme varme i gulvet, radiatorer samt varmt brugsvand. Det skal her nævnes, at der kun er få graders forskel i temperaturen i væsken i jordledningen før og efter turen gennem slangen. Det betyder dog ikke, at metoden ikke er effektiv, da varmepumpen har en god nyttevirkning.

Varmevekslerens rolle

Når væsken har været gennem slangen under jorden, overføres varmeenergien fra jorden via. en varmeveksler til varmeinstallationen i boligen. Varmeveksleren har faktisk en meget vigtig rolle, da det er den, der søger for, at varmen fra kredsløbet under jorden i haven bliver overført til varme i vand, der kan benyttes til opvarmning af rum gennem radiator, gulvvarme eller til brugsvand.

Jordvarme fungerer efter samme princip som de andre modeller

Denne type af varmepumpe fungerer isoleret set meget som de andre varmepumper. Det hele opdeles i tre forskellige kredsløb. Det første kredsløb uden for huset, hvor man får gravet slangen ned en meters penge under jordoverfladen. Når væsken er løbet gennem denne slange, er væskens temperatur en smule højere, og det er denne tilføjede varmeenergi, der gennem det andet kredsløb bliver overført til det tredje kredsløb. Det andet kredsløb er med kompressoren, hvor temperatur og tryk bliver hævet, således varmen bliver overført mellem det andet og tredje kredsløb. I det tredje kredsløb bliver det varme brugsvand ledt ud til gulvvarme, radiator, bruser osv. Det er altså tre forskellige kredsløb, der bliver koblet sammen i en stor løkke, hvor starten er jordvarme og slutproduktet er varmt vand, der kan benyttes på flere forskellige måder i boligen.

Fordele ved varmepumpen

En af de større fordele ved en varmepumpe er, at den giver en meget mindre varme- og elregning sammenlignet med andre varmekilder. Derudover er varmepumpen også en hel del bedre for miljøet, hvilket også er vigtigt nu om dage. Hernæst er der også den fordel, at anlægget kører helt af sig selv, hvormed man ikke skal føde det med brændsel og passe det jævnligt. Det betyder herudover også, at man ikke behøver at bestille brændsel hjem jævnligt. Varmepumpen kan altså give besparelser og færre bekymringer i hverdagen, hvilket er fordele for de fleste.

Varmepumpens nøglespecifikationer

Der findes mange varmepumper på markedet, og der er herfor nogle forskellige ting, der adskiller de forskellige modeller fra hinanden, hvilket er godt at være opmærksom på, når man skal på jagt efter en varmepumpe. Det, der blandt andet adskiller de forskellige modeller fra hinanden, er deres nøglespecifikationer, som kan være en god idé at se på for at få et overblik over den givne varmepumpes fordele og ulemper. Nøglespecifikationerne er opgivet i nogle forskellige tal med betydninger for varmepumpens forbrug, udbytte og andre forskellige ting.

SCOP

Det første tal, man kan tage at se på, er SCOP-værdien. SCOP står for seasonal coefficient of performance, som giver et nøjagtigt billede af varmepumpens effektivitet over en sæson. Der er tale om varmepumpens ydelse i løbet af et helt år, og derfor medregner værdien altså variationer af vejret hen over et år. Hvis man eksempelvis har en varmepumpe med en SCOP-værdi på 3,5, betyder det, at man i gennemsnit kan regne med, at varmepumpen leverer 3,5 gange så meget energi sammenlignet med det elektriske forbrug. Det vil altså sige, at varmepumpen vil have en bedre virkningsgrad, jo højere SCOP-værdien er. Herfor er dette tal altså godt at gå ud fra, når man har behov for et estimat over, hvor effektiv den givne varmepumpe er.

Forbehold for SCOP-værdien

Målingerne til SCOP-værdien har dog forbehold, som man skal være opmærksom på. Målingerne til værdien foretages nemlig, når temperaturen udendørs er forholdsvis høj. Det giver den problemstilling, at varmepumper med en god virkningsgrad i høje udendørstemperaturer kan have en dårligere virkningsgrad, når udendørstemperaturen er koldere. Det er naturligvis et forbehold, man skal tage, men værdien giver stadig et ganske godt estimat i forhold til, hvor effektiv varmepumpen er.

Ydelse

Når man ser på varmepumpens ydelse, angives det i kW, og ydelsen er fortællende for det varmebehov, som den givne varmepumpe kan dække. I forhold til ydelsen er det vigtigt, at man afstemmer det med husets størrelse, behov og isolering. Et større hus vil kræve en varmepumpe med en højere ydelse, hvilket også er gældende, såfremt man har et stort behov for varmt brugsvand. Det kan dog være en udfordring lige at vide, hvor stor en ydelse varmepumpen skal have, for at kunne dække de behov, man har. Her kan det være en fordel at få en professionel ud, der ud fra en faglig vurdering kan sige, hvor stor en ydelse, man har behov for.

Vigtigt at finde den rette ydeevne

En varmepumpe med en høj ydeevne kan vise sig at være en smule dyrere end en varmepumpe med en lavere ydeevne. Vælger man så en varmepumpe, der har en alt for høj maksimal ydeevne i forhold til behovene i boligen, kan det altså vise sig, at man har brugt flere penge på varmepumpen, end der reelt har været behov for. Et andet tilfælde er, at man vælger en varmepumpe med en alt for lav ydeevne, hvilket også kan give problemer, da man herved ikke kan få tilstrækkelig varme. Derfor er det altså vigtigt at få vurderet, hvor stor en ydeevne på varmepumpen, som netop din bolig har behov for.

Udendørs temperatur

De forskellige varmepumper kan også fungere ved forskellige udendørs temperaturer, hvilket også er vigtigt at holde sig for øje, når man er på jagt efter en ny varmepumpe. Det anbefales i høj grad, at man vælger en varmepumpe, der kan fungere ned til 15-30 minusgrader, da det kan blive så koldt om vinteren i Danmark. At varmepumpen kan fungere nede i de temperaturer betyder ikke nødvendigvis, at de kører med maksimal effektivitet i de lave temperaturer. Denne værdi er bare et mål for, hvor lave temperaturer varmepumpen om muligt kan udvinde varmeenergi fra luften. Da det ikke er specielt mange dage om året, det er så koldt i Danmark, er det ikke helt så nødvendigt at finde en varmepumpe, der kan fungere effektivt ved meget lave minusgrader. Derimod handler det i højere grad bare om at finde en, der kan fungere ved lave temperaturer, så det er muligt at få god varme på de vinterdage, hvor det er meget koldt.

Effektivitet og økonomiske fordele ved en varmepumpe

Effektiviteten spiller en meget stor rolle, når man skal vælge en varmepumpe. Effektiviteten måles ud fra SCOP-værdien, og det viser sig, at jo højere SCOP-værdi der er, jo mere effektiv vil varmepumpen være. Det vil få positive konsekvenser for økonomien, da en mere effektiv varmepumpe vil generere mere varme i forhold til den strøm, varmepumpen forbruger. Det vil altså sige, at man har et lavere forbrug på trods af, at man får en højere varmegenerering, hvilket i høj grad vil være at se på bankkontoen, når regningerne er betalt. Når man så ser over en længere periode på flere år, kan det vise sig, at man simpelthen har tjent varmepumpen ind på de besparelser, man har gjort sig på regningerne. Dermed skal varmepumpen altså ses som en investering frem for en udgift.

Meget at holde øje for ved køb af varmepumpe

Der er altså mange ting at holde øje for, når man er på jagt efter en ny varmepumpe til boligen. Men der er flere forskellige ting, der kan være ganske fordelagtige at holde sig for øje inden den endelige valg.

Vælg en variant med akkumuleringstank

Det er eksempelvis gældende for en akkumuleringstank. Denne tank fungerer som en form for buffer og kan spæde til med varmt vand, når forbruget ikke er så højt. En akkumuleringstank er altså en fordel, da varmepumpen ikke altid skal i gang, når man skal benytte varmt vand. Når det ifølge varmepumpen er tilstrækkeligt med vand fra akkumuleringstanken, skal den ikke arbejde hårdt for at generere varme til vandet. Det medfører, at varmepumpen starter og stopper færre gange, hvilket kan give yderligere besparelser på regningen. Det anbefales af langt de fleste eksperter, at man vælger en varmepumpe med akkumuleringstank, da det er bedre for varmepumpen samt økonomien.

Indhent altid flere tilbud

Derudover kan det også være en fordel, at man indhenter tilbud flere forskellige steder fra, når man er på jagt efter en ny varmepumpe. Dermed kan man bedre sammenligne de forskellige tilbud og være mere sikker på, at man får det bedste tilbud. Det er også gældende, da mange forskellige udbydere kører med forskellige tilbud på de forskellige ting. Dermed kan det være, at man kan få en billigere installation, ekstra ydelser eller lignende hos en udbyder, hvilket måske ikke er muligt hos en anden udbyder.

Opsætning af målere

Det er også vigtigt, at man som forbruger stiller nogle forskellige krav til udbyderne. Det kan eksempelvis være i form af opsætning af energimåler og temperaturmåler, således det hele tiden er muligt at overvåge driften på varmepumpen. Med en ekstra energimåler kan man eksempelvis se, hvor meget energi der netop går til at opvarme huset, hvormed man hurtigt kan se, om forbruget er alt for højt.

Priser på varmepumper

Som med så meget andet, så er der forskellige priser på forskellige varmepumper, hvilket også kan være en fordel at være opmærksom på, så man også finder en varmepumpe til den rette pris. Varmepumpens pris kan også afhænge af det tilbud, man eventuelt måtte få ved en given udbyder, der også tilbyder installation, indstilling mv.

Luft til luft varmepumpe

Prisen på selve varmepumpen afhænger dog meget af type. Det viser sig nemlig, at luft til luft varmepumper er en del billigere end de to andre varianter. Luft til luft varmepumpen er dog heller ikke anbefalet som en primær varmekilde, hvorfor den kan fungere godt som et supplement. Varmepumperne ligger i et prisleje på 6-7.000 for de billigste luft til luft modeller i energiklasse A, mens de dyrere i energiklasse A+++ koster omkring 14-15.000 kroner. Det kan godt svare sig at købe varmepumper i en bedre energiklasse, da disse vil have et lavere forbrug i forhold til det, de kan yde.

Luft til vand varmepumpen

Disse modeller er en smule dyrere, og de ligger i et prisleje på omkring 70-100.000 kroner, hvilket kan lyde af meget. Det er det ikke, hvis man tager i betragtning, hvor meget det egentlig er muligt at spare i forbindelse med køb af luft til vand varmepumpe.

Jordvarmeanlæg

Det er lidt sværere at fastsætte generelle priser på jordvarmeanlæg, da det afhænger af flere forskellige ting. Det er blandt andet gældende for nedgravning, opsætning af udedel, indedel og lignende, hvilket alt sammen har priser, som kan variere i hvert tilfælde. Hvorom alting er, så er det stadig en god og billig måde at få varme på, hvorfor et jordvarmeanlæg også vil være pengene værd.

Metoder til at finde den rette varmepumpe

Der er mange forskellige metoder til, hvordan man kan finde den rette varmepumpe, og indledningsvist i søgningen kan det være en fordel, at man søger lidt online for at danne sig et overblik over udbydere, varianter og lignende. Dermed kan man også snakke bedre med, når man kontakter en udbyder for at høre om de bedste modeller.

Få gratis varmepumpe tilbud