panasonic varmepumpe op af mur

Det er langt de fleste, der har lysten til og behovet for at nedbringe energiforbruget i boligen eller i sommerhuset. Der er flere forskellige energivenlige løsninger, der kan gøre dette, og det er blandt andet gældende for en luft til luft varmepumpe, som for eksempel kan fungere som et godt supplement til andre varmekilder. En luft til luft varmepumpen kan også ses som et alternativ til el-radiatoren, som installeres i mange hjem og sommerhuse for at give bedre mulighed for at få varme hurtigere, end den primære varmekilde i boligen kan levere. Den samme funktion har luft / luft varmepumper – den bruger dog bare mindre strøm.

Hvad er en luft til luft varmepumpe?

Der findes to forskellige typer af luft-varmepumper, og det er gældende for luft til vand varmepumpen og luft til luft varmepumpen. Luft til vand varmepumpen er i stand til at opvarme vand til radiatorer og gulvvarme, mens den også kan levere varme til brugsvand. Det er en energivenlig varmekilde, som mange vælger at installere frem for oliefyr, pillefyr og lignende for at spare på ressourcerne. En luft til luft varmepumpe derimod kan ikke give varme til brugsvand, vand til gulvvarme osv., da den benytter varmeenergien fra luften uden for til at skabe varm luft inden for. Luft til luft varmepumpen er meget effektiv og særdeles billig i drift grundet det lave ressourceforbrug.

En luft til luft varmepumpe er delt i to forskellige dele:

  1. Indedel
  2. Udedel

Som navnene antyder, er indedelen den del, der er placeret på indersiden af husvæggen, mens udedelen er den del, der er placeret på ydersiden af husvæggen. Det er denne, der suger luft ind i systemet for at udnytte den tilstedeværende varmeenergi til varme i huset.

Indlæg fra denne kategori

Haier Varmepumpe

Hvis du leder efter en støjsvag luft til luft varmepumpe, som kan opvarme og afkøle boligen alt efter behov, så…

Luft til luft test 2019

Placering MærkeModelSCOPSEERLaveste indetemperaturStøjniveauYdelseEnergimærke
1PanasonicVZ9SKE6,210,5864 dB3,6A+++
2PanasonicAZ9RKE5,27,8861 dB3A+++
3PanasonicHZ9RKE5,27,8861 dB3A+++
4ToshibaSuper Flexi Inverter 255,19,1861 dB3,2A+++
5Mitsubishi ElectricMSZ-FH25VE-E14,99,11060 dB3,2A++
6ElectroluxEXH09RLEW4,68863 dB3A++
7HAIERDawn 354,68,51062 dB3,2A++
8HAIERNebula Green 354,67,81061 dB3,5A++
9AhlsellIWMH12N2DSNI4,67,8862 dB3,5A++
10DaikinRXLG35M2V1B4,66,67861 dB3A++

Sammenligneligt med et køleskab

En varmepumpes funktion kan man sammenligne med en luft-luft varmepumpes funktion. Et køleskab trækker varmen ud af de produkter, der placeres i køleskabet, og denne varme bliver lukket ud på bagsiden af køleskabet. Her tager luft til luft varmepumpen varmeenergien ude fra og fører den ind i huset, så man kan nyde godt af varmen skabt på et energivenligt grundlag. Luften i boligen bliver suget gennem varmepumpen, hvor indedelen opvarmer denne luft og blæser det tilbage i boligen. Varmen, der benyttes til denne opvarmning, har altså sit ophav fra varmeenergien fra luften uden for. Dermed benytter man sig altså af nogle ressourcer, der er frit tilgængelige. Det eneste, der har omkostninger, er den strøm, man benytter for at få varmeenergien hevet ud af luften og for at få ført den gennem systemet, hvor varmeenergien til sidst kan mærkes som dejlig, lun luft i boligen.

Processen bliver hjulpet på vej af en kølegas, der befinder sig i to tynde rør, der forbinder udedelen og udedelen. Denne kølegas fordamper i udedelen, hvorefter den vil kondensere i indedelen, og det vil afgive varme til den luft, man får ind i boligen til slut i processen. Når varmen er trukket ud af kølevæsken, ledes dette tilbage til udedelen, hvor det igen kan fordampe og optage varmeenergi. Denne cyklus bliver drevet af en kompressor, der blandt andet hæver trykket, således kølegassen kondenserer til kølevæske, således den er brugbar i forhold til overførsel af varme.

Tekniske observationer

En varmepumpe er bestående af 4 hoveddele, som sørger for at varmepumpen fungerer. Der er tale om fordamper, kondensator, kompressor og ekspansionsventil. Fordamperen er til varmeoptagelse, og det er gennem denne kølemidlet løber, og det er interessant at bemærke, at denne væske har et kogepunkt på 20 grader. Det vil altså sige, at der ikke skal meget energi til for at få dette kølemiddel til at fordampe. Når kølemidlet begynder at fordampe, bliver det presset gennem kompressoren i varmepumpen, vil temperaturen samt trykket stige. Derefter ledes dampen nu ind i kondensatoren, som sidder i indedelen. Her vil dampens temperatur være meget høj grundet turen gemme kompressoren, hvormed varmen i dampen vil blive overført til luften i huset i forbindelse med, at varmepumpen trækker luften ind, varmer det op, og til sidst lader det cirkulere.

Derefter løber kølemidlet tilbage i systemet, hvor temperaturen falder til under 20 grader, hvorfor gassen igen bliver til væske. Det gør så, at kølemidlet endnu en gang er klar til at blive ledt ud i systemet igen, når der er behov for det. Opsummeret vil det sige, at fordamperen optager varmen, kondensatoren er med til at afgive varmen, kompressoren øger trykket og derved også temperaturen, mens ventilen regulerer mængden af kølemidlet.

Økonomiske fordele

Da ressourcerne er frit tilgængelige i luften uden for, er det naturligvis en billig måde, hvorpå man kan skaffe sig varme. Det eneste, der koster penge, er den strøm, der benyttes til at udvinde varmeenergien og få den ført gennem processen. Langt de fleste luft til luft varmepumper er særdeles energieffektive, hvilket altså vil sige, at de er meget billige i drift. Der er altså tale om en varmekilde, der er meget billigere og mere effektiv end elvarme. En luft til luft varmepumpe kan man benytte som et supplement til den primære energikilde i boligen. Det er gældende i en situation, hvor den primære varmekilde måske ikke er så effektiv over alle husets kvadratmeter, men varmekilden er måske effektiv nok til, at det ikke kan svare sig at udskifte denne med en anden. I et sådant tilfælde kan man opsætte en luft til luft varmepumpe, der kan hjælpe den primære varmekilde med at skabe varm luft til hele boligen på en effektiv måde. Derigennem kan man spare lidt på ressourcerne og få en billigere varmeregning. Det er dog en idé at rådføre sig hos eksperter, så man forinden kan vide sig mere sikker på, at luft til luft varmepumpe som supplerende varmekilde er en økonomisk fordel.

Luft-luft varmepumpe i sommerhus

Mange vælger at installere en luft til luft varmepumpe i et sommerhus. I mange sommerhuse er der nemlig opsat el-radiatorer, som er særdeles dyre i strøm. Derudover er der i nogle sommerhuse også installeret en brændeovn, der dog forurener en del, mens det også kræver en hel del arbejde at holde denne i gang. Til sådanne varmekilder er varmepumpen også et særdeles godt alternativ. Hvis man sammenligner el-radiatoren og varmepumpen, vil el-radiatoren benytte 3-4 gange så meget strøm, som varmepumpen skulle have benyttet på at lave den samme mængde varme. Dermed forurener varmepumpen mindre end el-radiatoren og brændeovnen, hvormed man både sparer nogle penge og gør en indsats for at holde forureningen nede. Nogle luft til luft varmepumper har den ekstra fordel, at de om sommeren kan fungere som et airconditionanlæg. Dermed slår man altså to fluer med et smæk, da man ikke både skal investere i el-radiatorer og et airconditionanlæg til sommerhuset.

Se på SCOP-værdien for varmepumpen

Når man skal vurdere på en varmepumpes effektivitet, kan man ved at se på dens SCOP-værdi finde ud af, hvor effektiv og god varmepumpen er i forhold til forbrug. SCOP står for ‘Seasonal Coefficient of Performance’. Koefficienten giver en meget nøjagtig værdi for varmepumpens effektivitet, da den er givet på baggrund af varmepumpens ydelse i løbet af året, hvor der er taget højde for de forskellige sæsoner. Dermed tager værdien altså højde for varmepumpens forbrug, når det er vinter, sommer, forår og efterår, hvormed man kan male et meget præcist billede af varmepumpens effektivitet. Finder man en varmepumpe med en SCOP-værdi på 4,1 vil det sige, at den i gennemsnit vil levere 4,1 gange så meget energi, som den forbruger for at danne den givne mængde energi. Her er der taget forhold for sæsonens variationer i temperaturen. Jo højere SCOP er, jo mere effektiv vil varmepumpen være, hvormed den i langt de fleste tilfælde vil være billig i drift.

Der er tale om en mere udpenslet COP-koefficient. COP står for ’Coefficient of Performance’, og den angiver ganske simpelt forholdet mellem den producerede varme og den dertilhørende forbrugte energi. Denne værdi egner sig godt, hvis man vil sammenligne to forskellige modeller, da man hurtigt kan se, hvilken model der yder mest med det laveste energiforbrug. Denne værdi er dog kun gældende for en temperatur. Derfor skal man tage nogle forbehold for denne værdi, da en varmepumpe kan have god COP-værdi ved nogle temperaturforhold, men alligevel have en dårligere COP-værdi, når temperaturen ændrer sig. Det er netop på baggrund af dette, at man har valgt at indføre den tidligere beskrevne SCOP-værdi, der netop tager højde for temperaturvariationer, således man bedre kan benytte værdien som beslutningsgrundlag.

SEER-værdi

En anden værdi, der er værd at holde øje med, når man ser på varmepumper, er SEER-værdien, hvilket står for ’Seasonal Energy Efficiency Ratio’. Den er beskrivende for, hvor energieffektivt et klimaanlæg er. Hvis man har en varmepumpe med en høj SEER-værdi, vil varmepumpen være mere effektiv og give lavere energiregninger. SEER-værdien bliver fastlagt på baggrund af målinger foretaget i et laboratorium, hvor man så kan sammenligne virkningsgrader ved forskellige temperaturer under helt ordnede forhold. På den måde er alle anlæg testet under de helt samme forhold, hvormed man ikke behøver at tage højde for temperatursæt, klimazoner og lignende. Det medfører også, at denne værdi egner sig godt, når man ønsker at sammenligne forskellige modeller.

Alle de forskellige værdier er på hver deres måde gode til at sammenligne forskellige modeller med hinanden, således man kan finde frem til nogle modeller, der har netop de værdier, man finder acceptable i forhold til egne mål for forbrug og besparelser. En fordel ved, at der er flere forskellige værdier, er, at man bedre kan danne sig et helhedsbillede over varmepumpens kunnen. Det bliver herved måske også lettere at benytte nogle af værdierne som et beslutningsgrundlag for valg af en ny varmepumpe.

Energimærkning

Energimærkningen er endnu et mål for, hvor energieffektiv de forskellige varmepumper er. Energimærkningen kender man fra et væld af forskellige andre elektroniske produkter, og dette er også blevet standarden hos alle udbydere af langt de fleste elektroniske produkter. Energimærkningen er en helhedsvurdering over, hvor energieffektivt et elektronisk produkt. Dette er blevet obligatorisk i EU, da det skal være tydeligt for forbrugeren, hvor energivenligt et givent produkt er, så det er muligt at vælge energivenlige produkter. Skalaen går fra A+++ til G, hvor A+++ er den bedste energimærkning, hvor der er det laveste forbrug til den højeste virkning.

Vælger man eksempelvis en varmepumpe i energiklassen A+++, vil man få en energieffektiv varmepumpe, der benytter lidt energi for at skabe meget varme. Energiklassen fortæller noget om varmepumpens energiforbrug, hvormed man kan benytte værdien, når man gerne vil undersøge, hvor meget strøm en varmepumpe benytter. I nogle tilfælde er det via. energimærkningen også muligt at se noget om kapacitet og støjniveau, hvilket også er noget, der er en fordel at undersøge.

Lydniveau

En luft til luft varmepumpe har et meget begrænset støjniveau, men det er alligevel noget, man bør have et øje for ved valget. Langt de fleste modeller er i dag udviklet til, at indedelen er særdeles lydsvag, således den overhovedet ikke generer, når man skal sove, slappe af i stuen, spise middag i køkkenet eller lignende. Det er i højere grad udedelens placering, man skal være opmærksom på. Udedelen kan nemlig ved nogle modeller have en tendens til at larme mere end indedelen. Derfor er det også vigtigt, at man ikke kommer til at placere udedelen for tæt på et skel til naboen, mens man heller ikke bør placere den, så den kan genere, hvis man på et tidspunkt skulle få behov for at åbne et vindue i boligen. Lydstyrken angives i decibel, og det kan dog være en svær størrelse at forholde sig til, hvorfor det kan være en fordel at tale med eksperter på området om dette. De vil i højere grad have en fornemmelse af varmepumpens støj i forhold til netop den givne situation.

Placering af varmepumpe

Man siger som udgangspunkt, at en varmepumpe er i stand til at dække mellem 30 % og 50 % af et hus’ varmebehov. Hvor meget, varmepumpen er i stand til at dække, afhænger af planløsningen, mens det også har meget at gøre med varmepumpens placering. Her er der tale om indedelen, hvis placering har en del at sige i forhold til dækningsgraden. Varmepumpens indedel bør man placere centralt i boligen, således luften har bedre mulighed for at cirkulere rundt og komme ind i varmepumpen og komme i den rette temperatur. Oftest vælger man at placere varmepumpen i stue, entre eller lignende, som oftest er rum, der ligger centralt og er forholdsvis store. Derudover er det også vigtigt, at varmepumpens indedel er placeret, så den sender luften direkte mod en døråbning, således luften har de bedste forudsætninger for at komme ind i alle rummene og skabe den gode luftcirkulation.

Placerer man varmepumpen mod døråbningerne, er det sværere for den varme luft at komme i cirkulation i alle rum, hvormed varmepumpen altså bliver i stand til at dække en endnu mindre procentdel af husets varmebehov. Det er vigtigt at sørge for, at varmepumpens placering er optimal, således man får mest muligt ud af produktet. I forlængelse af dette skal det også nævnes, at man kan få mest ud af varmepumpen, såfremt man placerer indedelen så tæt på udedelen som muligt. Gør man det, vil varmepumpen virke mere effektivt, hvormed den bliver billigere i drift.

Derudover skal man naturligvis også være opmærksom på, at varmepumpen ikke må være i vejen for døre, skabslåger eller andet. Kommer den til at være det, vil den give anledning til problemer, hvilket heller ikke er en fordel. Dernæst skal man også holde sig for øje, at det er vigtigt at placere varmepumpens indedel højt i rummet, da det giver varmepumpen de bedste forudsætninger for luftcirkulationen i huset. Det gør det nemmere for varmepumpen at fordele luften og skabe en bedre luftcirkulation. Luftcirkulationen i boligen er også med til at give et bedre indeklima, hvilket også er en af de gode fordele, man får med en varmepumpe.

Styr varmepumpen gennem WiFi

Nogle modeller af varmepumper er mulige at kontrollere med sin smartphone, hvilket kan gøre det en hel del lettere at styre varmepumpen. I disse typer af luft til luft varmepumper er der en enhed, der gør, at man over nettet kan kontrollere temperatur, tid og andre indstillinger let og hurtigt. Man kan gøre det, mens man sidder i sofaen og begynder at fryse eller have det varmt. Det er dog ikke alle typer af luft til luft varmepumper, der kan blive styret over WiFi. Her er det også en fordel at være opmærksom på, om den givne varmepumpe har WiFi-funktioner, der er kompatible til netop det styresystem, man har på sin telefon. Har man ikke sikret sig dette, kan man risikere, at man kommer til at betale for noget, man ikke benytter, hvilket naturligvis ikke er ønskeligt.

Hvorledes monteres en varmepumpe

I forbindelse med installation og montering af luft til luft varmepumpe, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad de forskellige montører har at tilbyde. Det er eksempelvis gældende for rørtrækkets længde. Nogle montører har eksempelvis 4 meter rørtræk inkluderet i prisen, og dette vil naturligvis ikke være nok, såfremt der er for langt mellem ude- og indedelen. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor meget det måtte koste, hvis man eventuelt skulle benytte ekstra rørtræk. Det er dog i langt de fleste tilfælde ikke nødvendigt med mere end de 4 meter rørtræk. Derudover vil der hos nogle montører også være inkluderet forbinding af rør og kabler, hvilket kan være godt at lade professionelle om, da det kan være en smule udfordrende at gøre selv. Man bør også undersøge, om montøren trykprøver anlægget, hvilket også kan være en fordel, da det giver et billede på, om varmepumpen fungerer, som den skal. Som udgangspunkt kan det også være en meget god fordel at finde en montør, der også tilbyder at opstarte anlægget og give en god instruks i, hvordan man bruger anlægget og får det til at fungere på mest optimal vis. Det er dog langt de fleste udbydere, der tilbyder dette.

De fleste montører vil også have opstillet nogle forskellige guidelines i forhold til, hvordan de laver monteringen, hvad de kræver af husejeren, og hvorledes processen kommer til at foregå. Det er en fordel, da man som forbruger således hurtigt kan danne sig et overblik og matche montørens tilbud med de krav, man end måtte have.

Service på varmepumpen

Det er et lovkrav, at man får foretaget et eftersyn en gang om året på sin varmepumpe, og dette er faktisk meget vigtigt at efterfølge. Varmepumpen er en blanding mellem elektronik og mekanik, og det er herfor vigtigt, at alle dele fungerer optimalt. Dysfunktioner kan over tid lede til større skader, mens det også giver et højere forbrug, når varmepumpen ikke fungerer optimalt. Derudover kan det være skadeligt for miljøet, hvis noget af kølemidlet skulle løbe ud af varmepumpen. Denne årlige service kan man ikke udføre selv, men man kan selv gøre nogle forskellige ting for at give varmepumpen de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.

Krav til vedligehold

Støvsugning af filtrene kan være en fordel, da varmepumpen ikke vil kunne arbejde optimalt med luften, hvis meget af den stoppes af støvpartikler, mens man også risikerer, at varmepumpen sender støvpartikler ud i rummet. Man kan også risikere, at varmepumpen fanger for mange støvpartikler ind i varmepumpen, hvilket kan gøre skade på varmepumpens dele og systemer. Der er to filtre i varmepumpen, der har nogle meget små og tætte masker, hvilket er endnu en af grundene til, at det er en fordel at rengøre dem, da støvpartikler let kan sætte sig i disse. Det gælder om at åbne forsiden af varmepumpen og tage filtrene ud lige så stille, hvorefter man kan støvsuge filtrene for støvpartikler. For at gøre filteret yderligere rent, kan det være en fordel at vaske dem med vand og sæbe med en blød børste. Bag disse filtre sidder endnu nogle filtre med lameller, som man også nænsomt kan støvsuge for at gøre varmepumpen helt ren.

Udedelen har nogle lidt mindre krav til jævnlig vedligeholdelse end varmepumpen. I udedelen handler det meget om, at man holder udedelen fri for blade, grene eller andet, der dækker for indsugningen. Derudover er det også vigtigt, at man holder sne væk fra udedelens indsugningsområde, således dennes effektivitet ikke bliver unødvendigt svækket. Hvis indsugningsområdet er dækket, er det sværere for varmepumpen at få luft ind, hvormed der ikke kan hentes tilstrækkeligt med varmeenergi. Det medfører så, at varmepumpen ikke kan levere tilstrækkelig varme til boligen.

Vigtigheden af de årlige eftersyn

Varmepumpen er lavet af højteknologiske dele, som kræver service. Servicen af disse kræver også en hel del viden omkring de forskellige dele, og det er oftest kun er professionelle, der er i stand til at se netop, hvad der eventuelt måtte være galt med forskellige dele. Det er også vigtigt, at man får udskiftet dele, der er slidte og i potential fare for at blive defekte i god tid, da slidte dele kan være med til at gøre unødig skade på andre dele i varmepumpen. Når man lader professionelle lave service en gang årligt, er det muligt at opfange eventuelle skader, mens man ligeledes kan sikre sig, at varmepumpen fungerer optimalt. Det kan også hænde, at varmepumpen taber en smule kølemiddel i dens proces, og det kan være svært at holde øje med, når man ikke er en fagperson inden for området. Hvis der tabes kølemiddel i processen, vil varmepumpen ikke fungere optimalt, hvormed varmepumpen ikke vil leve op til de potentielle besparelser.

Få et overblik over de forskellige modeller

Der er mange forskellige modeller og typer af varmepumper, hvilket kan være svært at få et overblik over, hvorfor det kan være en fordel at gennemse en luft til luft varmepumpe test, hvor der er en del forskellige modeller, der er blevet testet igennem. I testen vil man få et overblik over de forskellige varmepumpers fordele og ulemper, hvormed man altså kan sammenligne de forskellige modeller til netop den situation, man selv står i. Derved bliver det lettere at finde den bedste luft til luft varmepumpe.

Priser på luft-luft varmepumper

Priserne på luft-luft varmepumper varierer en hel del fra variant til variant, og det kan være en fordel, da man herigennem har en bedre mulighed for at vurdere, hvor meget man vil investere i en luft til luft varmepumpe. Priserne afhænger af flere forskellige ting, og det er blandt andet gældende for varmepumpens energiklasse. Ser man på varmepumper i energiklassen, A, vil man oftest støde på priser på omkring 6-7.000 kroner for de billigste. Betragter man derimod varmepumper med energiklassen, A+++, koster de billigste modeller omkring 14-15.000 kroner. Det er naturligvis ikke kun energiklassen, der spiller en rolle, da SCOP-værdien, varmepumpens tilbehør og lignende også vil spille en rolle på prisen.

Hvis man skal have en varmepumpe i boligen, anbefales det af de fleste, at man vælger en varmepumpe i en af de bedre energiklasser, da man hurtigt kan tjene pengene ind igen, da varmeregningen jo bliver mindre. Hvis man skal have den installeret i et sommerhus, der måske ikke i samme grad benyttes så ofte, kan det bedre svare sig at vælge en variant i en af de lavere energiklasser. Det er nemlig sværere at tjene det benyttede beløb ind igen i et sommerhus, der ikke er i brug året rundt. Derudover er sommerhuset også oftest i brug i måneder, hvor der ikke er et udpræget behov for meget varme.

Få 3 gratis varmepumpe tilbud her